Ord og udtryk til søs
Bådordbog A–Å – ord og udtryk til søs
132 bådord. Korte forklaringer, fra agter til øsekar.
A
- Agter
Bådens agterste del.
- Agterdæk
Dækfladen helt agter på båden.
- Agterfortøjning
Fortøjning med bådens agterende mod broen.
- Agterlanterne
Lanterne, der viser hvidt lys agterud under de forhold, søvejsreglerne angiver.
- Agterspejl
Fladen, der afslutter et skrog agterud, ofte der hvor en påhængsmotor sidder.
- Anker
Grej, der får fat i bunden og holder båden på plads.
- Ankerline
Fladt bånd, der bruges i stedet for traditionel ankerline.
- Ankerspil
Anordning, der hjælper med at hive ind og stikke ud på ankerets line eller kæde.
- Afdrift
Forskydning sidelæns fra den tilsigtede sejlretning, for eksempel på grund af vind.
- Udluftning
Åbning eller ledning, der lader luft slippe ud af eller komme ind i et system, fx en tank.
B
- Bagbord
Bådens venstre side, når du står med ansigtet mod stævnen.
- Bakslag
Gear, der overfører motorens kraft til propelakslen og gør det muligt at vælge frem, frigear eller bak.
- Badeplatform
Platform ved agterenden til badning, ombordstigning og arbejde tæt på vandet.
- Balanceret ror
Ror, hvor en del af rorbladet sidder foran rorstammen, hvilket mindsker den kraft, der skal til for at styre.
- Ballast
Vægt, der hjælper båden med at ligge stabilt, fx i en sejlbåds køl.
- Hovedafbryder
Afbryder, der kan koble et batteri fra de tilsluttede elektriske kredse.
- Bidevind
Sejlads skråt mod vinden, så tæt på vindretningen som båd og sejl tillader.
- Bimini
Solsejl af dug over cockpit eller dæk.
- Bom
Rundholt, der holder sejlets underlig udspændt.
- Bundmaling
Maling til den del af skroget, der er under vandet. Hvilke produkter der må bruges, afhænger blandt andet af anvendelsesområdet.
- Bundventil
Ventil ved en skroggennemføring under vandlinjen, f.eks. til motorens kølevandsindtag.
- Bruttovægt
Hvad et køretøj faktisk vejer på et givet tidspunkt, inklusive lasten.
- Bådshage
Stang med krog, der hjælper dig med at fange en line eller nå et fortøjningspunkt.
- Bælg
Foldet, fleksibel beskyttelse eller tætning. På drev findes forskellige bælge med forskellige funktioner.
- Pejling
Retningen fra din position til en genstand eller en anden position.
D
- Deplacement
Bådens masse, når den flyder i en given lastetilstand; svarer til massen af det vand, den fortrænger.
- Deplacementsskrog
Skrog, der hovedsageligt bæres af vandets opdrift frem for af planing.
- Pakning
Helt eller så langt det kan lade sig gøre, som i hårdt styrbord om et stort rorudslag.
- Sømil
Et andet navn for nautisk mil eller sømil: 1 852 meter.
- Dybgang
Den lodrette afstand fra vandoverfladen til bådens laveste punkt.
- Drev
Drevenhed med gearhus og propel, som overfører motorens kraft til vandet.
- Dørk
Gulvet i båden, for eksempel i cockpittet eller kahytten.
- Dæk
Den øverste, dækkende flade over hele eller dele af bådskroget.
E
- Ekkolod
Instrument, der bruger lydimpulser og deres ekko til at måle dybden og vise genstande under vandet.
F
- Fald
Line, der hejser et sejl eller et flag.
- Fender
Blød beskyttelse mellem båden og en bro eller en anden båd.
- Flybridge
En åben styreplads oven på overbygningen på en motorbåd.
- Redningsvest
Flydemiddel, der bæres på kroppen. Forskellige typer har forskellig funktion og er beregnet til forskellig brug.
- Fribord
Højden fra vandlinjen op til dækskanten ved bådens side.
- Frigear
Gearstilling, hvor motoren ikke driver propellen.
- Ferskvandskøling
Kølesystem, hvor motorens interne kølevæske afgiver varme til søvand gennem en varmeveksler.
- For
Bådens forreste del.
- Forpik
Rummet længst fremme inde i båden.
- Forsejl
Sejl, der sidder foran masten, f.eks. fok eller genua.
- Forstag
Wire eller anden forbindelse, der støtter masten forover.
- Fortøjning
Liner og anordninger, der holder båden på plads ved bro, bøje eller et andet fast punkt.
G
- Gaffel
Line, der holder eller regulerer stillingen af en bom eller stang, f.eks. spilerstagen.
- Genua
Stort forsejl, hvis agterlig når bag masten.
- Gip
Manøvre, hvor en sejlbåd skifter side med vinden agterfra, og storsejlet går over til den anden side.
- Giver
Del af et instrument, der måler en størrelse, fx temperatur eller dybde.
- Gæstehavn
Havn med pladser beregnet til gæstende både.
H
- Halvstik
En enkel omlægning af en line om sig selv eller en genstand, ofte som en del af et knob.
- Havnekalech
Kaleche, der beskytter en fortøjet båds åbne rum.
- Håndledsrem
Rem om håndleddet til at holde fast på en håndholdt genstand.
- Rorstamme
Akslen, som rorbladet er fastgjort til og drejer om.
I
- Impeller
Roterende pumpehjul. I mange bådmotorers søvandspumpe er det et fleksibelt hjul med gummivinger.
- Indenbordsmotor
Motor monteret inde i båden, med kraftoverføring til propellen via f.eks. aksel eller drev.
K
- Kahyt
Lukket rum om bord til ophold eller overnatning.
- Kaleche
Aftageligt overtræk af kalechestof, der beskytter dele af båden mod vejret.
- Kardanled
Led i en roterende akselforbindelse, der kan overføre kraft, også når akslerne står i vinkel.
- Knap
Beslag med to arme, som du kan lægge en line om ved fortøjning.
- Knob
Farten en sømil i timen, præcis 1,852 km/t. Ordet bruges også om en knude på en line.
- Køje
Køjeplads i en båd.
- Kompas
Instrument, der viser retning ved hjælp af magnetfelt eller en anden reference.
- Krydstogt
Sejlads mod vinden ved at skifte mellem bidevindsbøjer.
- Kurs
Den retning, båden styrer eller skal sejle i.
- Køl
Langsgående del nederst i skroget; på mange sejlbåde også den nedragende del, der giver sideligt modstand og bærer ballast.
- Kølsvin
Indvendig langsgående forstærkning over kølen. Ordet bruges også om rummet, hvor lænsevandet samler sig.
L
- Landström
Elforbindelse fra land til en fortøjet båd.
- Lanterner
Lys på et skib, som ifølge søvejsreglerne hjælper andre med at bedømme bl.a. dets position og sejlretning.
- Breddegrad
En positions nordlige eller sydlige afstand fra ækvator udtrykt som en vinkel.
- Line
Tovværk om bord, for eksempel til fortøjning eller håndtering af sejl.
- Log
Instrument, der måler fart gennem vandet eller tilbagelagt distance.
- Længde
En positions østlige eller vestlige vinkel fra nulmeridianen.
- Luv
Den side eller retning, vinden kommer fra.
- Læ
Den side, der vender væk fra vinden; også et område, der er i læ for vinden.
- Lænse
Sejlads med vinden ret eller næsten ret agterind.
- Lænsepumpe
Pumpe, der fjerner vand, som har samlet sig inde i båden.
M
- Søgelænder
Wire eller line langs dækkets sider, der fungerer som en del af bådens rækværk.
- Marchfart
Den fart, du normalt vælger til længere sejlads, bl.a. af hensyn til komfort og forbrug.
- Mast
Stående rundholt, der bærer sejl og rig.
N
- Sømil
Længdeenheden sømil, præcis 1 852 meter.
O
- Offeranode
Metaldel, der bevidst korroderer for at hjælpe med at beskytte andre metaldele mod galvanisk korrosion.
P
- Pakdåse
Tætning omkring en aksel, f.eks. hvor propelakslen går gennem skroget.
- Pantry
Bådens kabys.
- Planing
Fartområde, hvor en betydelig del af bådens vægt bæres af den hydrodynamiske løftekraft, der opstår, når skroget bevæger sig gennem vandet.
- Plotter
Elektronisk navigationsinstrument, der viser position og anden information på et digitalt søkort.
- Pullert
Solidt beslag eller pæl, som en fortøjningsline kan lægges rundt om.
- Propel
Roterende del med blade, der skaber fremdrift i vandet.
- Propelaksel
Aksel, der overfører rotationen fra motor eller gear til propellen.
- Propelslip
Forskellen mellem propellens teoretiske fremdrift og den målte fart, udtrykt i procent af den teoretiske fart.
- Prædikestol
Rækværk ved stævnen, ofte af metalrør.
- Hækkurv
Rækværk agter, ofte af metalrør.
R
- Ræling
Bådens øverste kant langs siderne.
- Rev
Reduktion af sejlarealet ved at en del af sejlet tages ind eller rulles væk.
- Rig
Mast, bom og de liner og wirer, der bærer og regulerer sejlene.
- Ror
Styrende flade i vandet, som drejes for at ændre bådens retning.
- Rorpind
Håndtag koblet direkte til roret eller til en påhængsmotors styring.
- Ruf
Overdækket rum, hvor man kan opholde sig eller sove.
S
- Saildrive
Drevenhed på en indenbordsmotor, hvor enheden går ned gennem skrogets bund og bærer propellen under båden.
- Fenderliste
Hævet kant rundt om f.eks. et cockpit eller en åbning.
- Sjækkel
Åbningsbar metalbøjle med bolt eller skruepind til at forbinde dele.
- Septiktank
Tank, der opsamler toiletaffald om bord.
- Cockpit
Nedsænket, åben del af båden, hvor besætningen kan sidde og manøvrere.
- Sømil
Nautisk længdeenhed, der er præcis 1 852 meter.
- Søsætning
At sætte båden i vandet efter opbevaring på land.
- Søvandskøling
Køling, hvor vand udefra bruges i motorens kølesystem, direkte eller via en varmeveksler.
- Skøde
Line, der regulerer et sejls vinkel i forhold til vinden.
- Skrog
Bådens bærende ydre krop, som holder vandet ude og giver opdrift.
- Skrogudtag
Beslag, hvor en slange eller ledning går gennem skroget.
- Skädda
Fast, finnelignende del under båden eller et drev, som kan give retningsstabilitet eller beskyttelse.
- Slag
Sejlmanøvre, hvor stævnen passerer gennem vindøjet, og vinden kommer ind fra den anden side.
- Agten for tværs
Sejlads med vinden skråt agterind.
- Spidsgatter
Traditionel bådtype med runde skrogformer, ofte med spids eller rund agterende.
- Spring
Fortøjning ført skråt langs båden for at begrænse dens bevægelse frem eller tilbage.
- Stag
Stag, der afstiver masten i længderetningen.
- Stigning
Den teoretiske distance, en propel ville bevæge sig frem på én omdrejning uden slip.
- Styrbord
Bådens højre side, når du står vendt mod stævnen.
- Sugetømning
Tømning af bådens toilettank, hvor affaldet suges ud til et modtageanlæg.
- Svirvel
Drejelig kobling, der lader to forbundne dele dreje i forhold til hinanden.
T
- Termostat
Temperaturstyret ventil, der regulerer kølevæskens vej eller flow i en motor.
- Tillægning
Manøvren, når en båd lægges til ved en bro eller en anden fortøjningsplads.
- Totalvægt
Køretøjets egenvægt plus den højest tilladte last. Ved vurdering af kørekortkrav bruges registrerede totalvægte.
- Trim
Bådens langskibs hældning eller en justering, der påvirker, hvordan båd, drev eller sejl arbejder.
U
- Påhængsmotor
Motor og drivenhed, der sidder som en samlet enhed uden for skroget, normalt på hækspejlet.
- Udveksling
Forholdet mellem indgående og udgående omdrejningstal i en kraftoverføring.
V
- Vant
Stag, der støtter masten til siderne.
- Vandlinje
Linjen, hvor vandoverfladen møder skroget, når båden flyder.
- Vinteropbevaring
Tiltag, der beskytter motor og andre systemer under vinteropbevaring.
- Varmeveksler
Anordning, der overfører varme mellem to væskekredsløb, uden at væskerne skal blandes.
Å
- Åre
Redskab, der hviler i en åregaffel og bruges til at drive en båd frem med muskelkraft.
Ö
- Øsekar
Lille øse, der bruges til at fjerne vand fra båden.